Søndage er noget særligt. Mor siger med glad stemme: ”Det er søndag”.

   Måske kommer mormor og morfar på besøg fra Tåstrup. De kører i deres Mogabik, som morfar kalder den. Det er en totakters motorcykel med sidevogn. Morfar kører Mogabikken, og mormor sidder i  sidevognen.

   Somme tider spænder far vores hest Bjørn for den fine jumbe, der har guldklokker og lanterner på. Hestens søndags seletøj har guldspænder. Der er  skyklapper på hovedtøjet. Seletøj og spænder er som jumben pudset, så det skinner. Bjørn er striglet ekstra længe og er ganske givet for nylig blevet skoet af smeden i Kildebrønde.

   Så  kører vi til Tåstrup til mormor og morfar. Vi kører ad Lillevangsvejen forbi Bjerre Jensens frugtplantage og gartneri, op forbi Pilemølle, videre til Køgevejen 119 i Tåstrup, hvor Kildedal ligger. 

   Vi står ud af jumben. Far og morfar stiller jumboen i garagen og tager Bjørn med ned i Brinchs have bagved Kildedal. Her bliver han tøjret til et træ. 

   Senere mens vi sidder og spiser aftensmad, kan det ske, det banker på døren. Det er politiet. De fortæller, at de igen har fanget en hest, der var på vej hjem. Denne gang helt nede ved Pilemølle. Om far vil være venlig at komme med på stationen og hente sin hest.

   Mens far er væk, er det blevet mørkt. Han kommer tilbage og siger, at han holder udenfor med Bjørn spændt for. Udenfor vikler mor mig ind i et tykt tæppe og lægger mig på det ene sæde i jumben.

   Far tager tøjlerne og siger pruhh. Bjørns rytmiske klip klap og de sprøde klokker høres langt ude i den tavse nat. Jeg bliver ét med stjernerne og den store himmel.

   Lygterne på jumboen peger mod vejen hjem.

   Det var da jeg var enebarn. Jeg er født i februar 1945, min bror i marts 1952 og min søster i april 1959. 

Min mor var ekspeditrise i et lille rødt træhus, som min morfar havde sat op. Det stod ved Greve Strand skråt overfor blomsterhandler Ravn og Greve Badehotel. Mormor, der var dameskrædder, havde syet tøjet, som min mor solgte.

   Det var her, min far opdagede min mor og blev forelsket. De blev ringforlovet Sct. Hans aften 1939 og gift med kongebrev året efter. 

De købte to tønder land af gårdejer Knudsen på Eriksminde.

   De udgravede en kælder og morfar syntes, de skulle have det lille røde træhus fra Greve Strand. Huset blev transporteret på en trækvogn efter en lastbil og sat ovenpå kælderen. Man murede en skorsten og lavede en entré til huset. Mine forældre kunne nu boltre sig på 14 m2 plus kælder. Sådan oplevede Lillevangsparken 33 og jeg vores første dage.

   Et udhus blev bygget og fik hestestald, vaskerum, et lukket rum med port til den fine jumbo og et åbent rum til værktøj som plov, harve arbejdsseletøj mv., samt et das.

   Bongo, vores store schæferhund, kom senere til at stå og holde vagt bag udhuset. Min far havde bygget et hundehus til den af stolper og blade og med isolerende tang.

   Omkr. 1946 blev et murstenshus på 25 m2 bygget til det lille træhus.

   Huset og stedet døbte mine forældre ”Lillevang”.

   Det lille røde træhus blev i mange år brugt som soveværelse til mine søskende, mig og mine forældre, indtil yderligere tilbygninger gjorde, at det blev lavet om til køkken.

I april 1952 begyndte jeg at gå i Hundige skole. Den havde 2 lærere tilknyttet, der boede på skolen, og en ekstern lærer. Lærer Christiansen, som min far også havde haft som lærer, boede i et hus, der lå op ad skolen, med sin familie og boxerhund. Den tog han somme tider med ind i skolegården, hvor den gik og hyggede sig. Til huset hørte en stor have med æbler. Hvert efterår blev eleverne inviteret ind i haven for at spise æbler.  

   Gangen indtil de to klasseværelser duftede af maling og bonet gulv. To lange, rødbrune bænke stod langs væggen modsat to klasseværelser.

   Til venstre førte en trappe op til lærer Knudsen og hans kones lejlighed, som lå ovenpå de to klasseværelser. Kakkelovnen knitrede i hjørnet, når det blev koldt.

   Der var endnu en lærer, frøken Nielsen. Hun boede sammen med sin søster et andet sted. Hun underviste i bibelhistorie. Historierne fortalte hun, så de blev fantastisk spændende.

   I det ene klasseværelse gik eleverne fra 1.til 3. klasse. I det andet var der eleverne fra 4. klasse til 7. klasse. De store passede på de små og hjalp dem, der var i indskoling.

   Skolen fungerer som Lilleskole i dag.

Den første skoledag fulgte min far mig. Han havde lært mig at cykle og beordrede mig til at køre forsigtigt. På vejen kom der en lastbil rumlende. Far lod mig køre frem foran, så den kunne køre forbi. Og – ja – så væltede jeg lige foran bilen. Jeg fik rettet cyklen op, satte mig op på den igen, lod lastbilen køre forbi og væltede igen. Min far cyklede bag mig. Jeg skottede til ham. Han sagde ikke en lyd.

Jeg havde gået til dans fra jeg var fem og akrobatik fra jeg var ca. syv år på Greve Badehotel hos fru Kofoed. Det gjorde jeg stadig. Hjemme var der fire drenge at lege med. Vi legede i Pileskoven bagved min fars gartneri og ved Olsbækken og løb over korn og roemarker. Der var også min kat Ole at snakke alvorligt med. Og så var der forældrene. Det var fint, men  i skolen fik jeg mange flere kammerater og også veninder. Det var helt fantastik.

   I nogle år var der en feriekolonien over for os med børn fra København. Feriekolonien blev jævnet og der kom fodboldbane. Med jævning af Bjerre Jensens gartneri blev Greve Stadion skabt.

I august 1954 begyndte jeg i 3. klasse i den nyopførte Greve-Kildebrønde Centralskole.
   Eleverne fra fire landsbyskoler Tune, Greve, Hundige og Mosede blev samlet. Flere af børnene, der før gik i skole i København eller Taastrup, begyndte også i den nye skole.    

   Greve-Kildebrønde Centralskole samlede omkring 430 elever.  Hvert klassetrin blev inddelt i a, b og c klasser, og vi kom fortrinsvis til at gå samme med elever fra den skole, vi kom fra.

   Selvom jeg var glad for min gamle skole, lå den godt fire kilometer væk. Når det var vinter og der var meget sne, måtte jeg ikke cykle. Det var langt at gå, selvom jeg ikke husker det som et problem. Den nye skole lå tæt på, hvor jeg boede.

På den nye skole stod vi i rækker udenfor indgangen, når der var blevet ringet ind. Rektor dvs. hr. Sørensen sørgede for, at vi kom ind i den rigtige rækkefølge, og frikvarterernes gårdvagt lærer Bjerrum sørgede for, at vi ikke lavede for meget ballade. Var det morgen, begyndte vi med morgensang. Det var indendørs.

   Det var en moderne skole bygget i to etager med klasseværelser på hver etage. Der var fysiklokale, lokale til naturhistorie osv. På øverste etage lå lærerværelset. I kælderen lå alle aktiviteterne, som madlavning, sløjd, malerværksted osv.

   Der var en stor gymnastiksal med omklædningsrum bag, der havde en række åbne båse til brusebad. Der var en skolescene. I 1 em. spillede vi Gyngehøvdingen. Skolebal blev også holdt der. Så ud over de gymnastiske øvelser, som fru Jensen i min klasse styrede, blev salen benyttet til meget andet. Udendørs var et stort idrætsområde.

Lærer Knudsen fulgte med over i Centralskolen. Jeg havde ham i regning de første år. Det var rart. Senere fik vi lærer Wichman i matematik og fysik. Ham var jeg glad for; han var god til at lære fra sig, kunne tage en snak om alt andet, og jeg havde let ved fagene.

   Lærer Olsen blev i 5. klasse og 1. em. vores klasselærer. Han blev afløst af fru Sørensen. Hendes og rektors søn Tue gik i vores klasse. De havde også en ældre datter, som ind imellem var vikar. Fru Sejer fik vi i kunstmaling. Hun var sjov og meget populær. Hun var gift med Thøger Olesen. Lærer Henriksen blev vores engels- og tysklærer. Lærer Bjerrum blev vores geografilærer; han havde altid en god og positiv bemærkning. Vi havde en dygtig historielærer, der bl.a. lærte os en masse om Nilen; desværre husker jeg ikke hans navn. Lærer Andreasen havde vi i naturhistorie. Han malede billederne på skolens vægge. Som lærer befandt han sig bedst, hvis han kunne undgå interesserede elever.

   Jeg tog realeksamen på skolen 1962.

Min fars afgrøder blev hver morgen kørt til grøntorvet i København af Oluf Jensen, som havde bil.

   Som gartnersøn og uddannet anlægsgartner havde han oparbejdede et lille Paradis. Mange kom og spurgte ham til råds. Han kunne navne og de latinske betegnelser på hver en plante. Han podede træer og eksperimenterede med jordbær og roser. Han fandt en fuglerede med en død fuglekonge og et æg, den mindste fugl, man har. Han forærede den til skolen. Fuglen blev udstoppet og med rede og æg sat i montren i naturhistorie lokalet.

På det tidspunkt kom der nærmest et boom af tilflyttere til kommunen. Mange københavnere, som kun havde været sommerhusejere, blev fastboende. Der blev bygget rækkehuse. Huse langs Jerismosevejen og mange andre stede blev opført. Gårdejere og gartnere udstykkede deres jord og solgte det til bebyggelse, bl.a. mine forældre.

   Tilflyttere skulle have anlagt haver, og min far tog udfordringen op. Han fik mulighed for at bruge sin viden som anlægsgartner. Forinden havde han taget kørekort som 52-årig og kørte nu rundt i en rød Volvo Ammazone med en anhænger til værktøj.

Min mor fik som 15-årig præliminæreksamen, som 16-årig handelsskoleeksamen. Som 17- årig skulle hun på husholdningsskole, for en pige skulle ikke have en uddannelse. Hendes 1½ år ældre bror var da lige blevet ingeniør. Han tegnede og var byggeherre på vores hus.

   Hun arbejdede hjemme som dameskrædder og tjente til husholdningen ved at sy kjoler til omegnens damer. Regnskab, skattevæsen osv. var noget, hun ordnede. Da hun var 49 år begyndte hun på en uddannelse som teknisk assistent. Med den arbejdede hun i projektionsfirmaet Dana Lea indtil hun gik på efterløn 10 år efter.

Da mine forældre i en sen alder købte et hus i Spanien, satte de sig begge på skolebænken for at lære spansk.

Før og omkring 1964 blev flere tilbygninger opført på murstenshuset på ”Lillevang”, dels på modsat side af, hvor det træhuset var, som ikke længere var af træ, og dels bagved dette.   

Det blev til en gang indtil tre værelser og et toilet og en meget stor stue,  det hele med beboelige kældre og en ekstra lejlighed under det nyopførte med stue soveværelse toilet, bad og køkken.

  Ved udstykningen beholdt mine forældre frugthaven bag deres hus. Her byggede de i 1967 et hus mere. Det er i dag Lillevangsparken 31. Her boede vi i få år og flyttede tilbage til det gamle hus.

Adressen: ”Lillevang”, Lillevangsvejen, Kildebrønde pr. Tåstrup

er i dag: Lillevangsparken 33, 2670 Greve

Mine forældre solgte huset i 1995 og flyttede til Søagerparken bag Greve st.