morfars søster,mor, Knud,mormor,Poul,far,Vagn,morfar

 

Maren Kristine Christensen, født 1892 

og Karl Christian Larsen, født 1890 

 

fik følgende børn:

 

 

Knud Werner Larsen (levede fra 5. august 1916 til 1. juni 1997) blev gift med Ilse (levede fra 1925 til 27. juni 1995). De fik Rita født 1. januar 1945, Ruth født 4. april 1947 og Otto født oktober 1952. Knud tog præliminær eksamen og fik derefter et legat på 3 år til uddannelse som civilingeniør, og han klarede det indenfor tidsrummet. Først i 1950-erne flyttede familien til Odense, hvor Knud blev ingeniør på Odense rådhus og var ansat der resten af sit arbejdsliv.
Som 60 årig gik han på efterløn og begyndte at studere arkæoligi på Odense Universitet. Lideløbende arbejdede han meget med ombygninger og forbedringer af eget hus og sommerhus og børnenes huse. Ilse broderede, kniblede og var kreativ som altid.

 

Eva Ingeborg Larsen (12. november 1919 - 30. december 2006) blev gift med gartner Peter Schmidt-Sørensen 30. juni 1940 med kongebrev, da Eva kun var 20 år og ikke havde fået lov til giftemålet af sine forældre. De fik John den 4. oktober 1942 og mistede ham igen 12. april 1947. Anne blev født 17. februar 1945, Finn blev født 8. marts 1952 og Ingelise 12. april 1959. Eva tog præliminær eksamen som 15. årig og derpå et års handelsskole. Hun arbejde til hun blev gift med Peter i sin fars konfekture forretning ved Greve strand. Derpå arbejdede hun som dameskrædder og syede tøj til omegnens damer. Som 50-årig tog hun uddannelse som Teknisk assistent/designer og arbejde med denne uddannelse til hun blev 60 år og gik på efterløn.
Yderligere kan ses under "Familien" og "Min fars erindringer" her på hjemmesiden.

 

Vagn Egon Larsen (levede fra 1930 til 30. november 2007) blev gift med Bente, der havde datteren Hanne. Vagn og Bente fik Lone født 3. august 1960 og Arnth født 3. juli 1956. 

 

Poul Villy Larsen (født 1. august 1931) blev gift med Inger. De fik Heidi født 20. februar eller marts 1960, Frank (levede fra 30. december 1957 til 10. marts 2004). Efternøgleren Steen blev født 10. februar 1965.

Desværre ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, hvad Vagn og Poul har taget af uddannelser og hvad de har arbejdet med. 

 

Af søskende er kun Poul tilbage, som er blivet 80 år i 2011

 

Desuden:

 

Forældre var fra Tune og havde været kærester fra skoletiden. De flyttede til Tåstrup, da min mor var fire år. Senere blev Christian Larsen bygherre for Kildedal på Tåstrup Hovedgade 119. Den kom til at rumme fire lejligheder, hvoraf de boede i den ene.  I sin ungdom under sin værnepligt blev C.L  udvalgt til at være gardehusar for det Kongelig Livregiment, hvilket han senere fortalte om og var meget stolt af. Fra kasernen i Slagelse red han ofte til Tune og besøgte sin kære Kristine på sin hest Eva. Vores mor blev opkaldt efter hesten og kom til at hedde Eva, hvilket hun var mindre stolt af end vores morfar var. 

 

Karl Christian Larsen (kaldet Christian) ernærede sig som tagpapdækker og butiksejer. Han havde en konfekture butik i Tåstrup og én ved Greve Strand.

 

Maren Kristine Larsen (kaldet Kristine) var dameskrædder og syede tøj til og passede tøjbutikkerne.

 

Vores mor passede sin skole og passede sine yngre brødre imens forældrene arbejdede. Senere som nævnt passede hun tøjbutikken ved Greve Strand.

Mormor og mor 1936